Dybt fortvivlet og ulykkelig :( {{forumTopicSubject}}

Jeg er gravid (14+4) og i starten var alt bare rigtig dejligt udover at var syg et par dage var alt bare som det skulle være. Efter NF scanning var jeg og kæresten lykkelige og fortalte stolt familien om vores nye medlem af familien...

Nu her de sidste par dage er det bare gået rigtig ned af bakke. Jeg oplever at jeg kan ligge og kigge ud i luften en hel eftermiddag uden at tage mig sammen til noget. Har ingen appetit så spiser kun for barnets skyld, har slet ikke lyst til at tale om at der kommer en mere, føler mig indelukket, utryg og bange og er rigtig nervøs for hvad nu hvis man ikke slår til som meneske, men ikke mindst som mor. Jeg græder rigtig meget for tiden og skændes med kæresten hver anden dag, fordi jeg lader min mistillid til mig selv gå udover ham. Jeg stoler ikke på ham og er bange for at han ikke elsker mig selvom han er hjemme stort set alle timer hvor han ikke er på arbejde.
Jeg er bare så ked af alting at jeg sletr ikke kan finde glæden ved at vi skal være forældre og igår var vi ved hans forældre og de vil jo så gerne vise de glæder sig på vores vegne men jeg kan slet ikke snakke om det uden at få en klump i halsen og har bare lyst til at skrige at jeg slet ikke ønsker mig noget barn lige nu. Alle mine drømme og fantasier om at vi nu skulle ha en rigtig familie og alting ville blive endnu mere vidunderligt end det i forvejen var er bare væk og jeg føler slet ikke jeg kan få dem tilbage. er virkelig landet i et kæmpe sort hul og har ingen kræfter til at hale mig op.
arbejder kun ca. 25 timer ugentligt og de dage jeg har fri ligger jeg bare derhjemme. kan ikke engang overskue at vaske tøj før manden kommer hjem fra job og kan gå med over i vaskekælderen.... :'/

er der nogen der har oplevet lignende modløshed og hvad ville i gøre ??