Nr. 2 .. Bekymret, HJÆLP ! :? (jer med 2 børn) {{forumTopicSubject}}

Hej BG

Jeg skriver da jeg er gravid med nr. 2 .. Det har hele tiden været planlagt at vi ville have vores børn tæt på hinanden, og jeg blev da også gravid for snart et halvt år siden, som desværre endte i abort, og nu er jeg så snart 11 uger henne

Jeg mindes ikke at jeg da jeg ventede min datter, blev i tivivl om at det var det rigtige valg at få hende, om jeg f.eks. havde overskud nok, tid, penge osv. .. Hun var absolut et ønskebarn og jeg brugte alt min tid på at kigge babyting på nettet, i butikkerne, shoppe og læse alverdens bøger og blade, og baby og børn Jeg var BABY-KULLER !!

Nu blev jeg så gravid med nr. 2 for et halvt år siden, og da jeg tog graviditetstesten dengang, begyndte jeg at smile, og det samme gjorde manden .. Jeg begyndte straks at kigge efter søskende/tvillingevogne, og kigge babytøj til pige/dreng.. Jeg glædede mig på præcis samme måde som med min datter, og jeg var ikke i tvivl om at det var det jeg ville..

Men jeg mistede jo så desværre, da det var en graviditet udenfor livmoderen.. Det slog mig ret meget ud af den, og jeg er stadig ked af det.. Der gik ikke så lang tid efter det, ca. 2 måneder så blussede min kroniske sygdom op i maven, og jeg blev indlagt i 2-3 uger, og kom på ny medicin, var igennem nogle undersøgelser, osv... Jeg havde det rigtig, rigtig dårligt..

Jeg opdagede efter alt det, at jeg var blevet gravid igen, (ca. 2,5 måned efter abort). Da jeg tog testen begyndte jeg at græde !! De havde sagt på sygehuset at jeg ikke var gravid, men det var åbenbart så tidligt at de ikke kunne måle mit HCG der, så jeg var blevet lagt i narkose + fik morfin og andre piller.. Jeg var derfor sikker på at barnet havde taget skade og skulle fjernes, og kunne OVERHOVEDET ikke overkomme en abort mere..

Jeg snakkede så med min læge, som beroligede mig med at barnet ikke ville tage skade, da jeg ikke var længere henne.. Men med min sygdom var det selvfølgelig ikke det bedste tidspunkt at blive gravid på, og chancen for spontan abort, var væsentligt forøget..

Jeg har indtil nu, været til 2 skanninger, baby vokser som den skal, og jeg skal til NF skanning om 2 uger..

Jeg skal skannes gennem hele graviditeten, ligesom jeg blev ved min datter, da jeg får medicin, og fordi jeg har den sygdom som jeg har..

- Det jeg sådan set vil frem til er.. At jeg går og er så bekymret over den måde jeg har reageret på denne gang, og om det er normalt .. Jeg tager medicin som gør mig ret så dårlig, dog fjerne den min kvalme.. Men jeg er simpelthen så TRÆT, TRÆT, TRÆT , og jeg føler bare ikke at mit overskud er til mere end min datter, og det gør mig bange..

- For har jeg så overskud til 2 børn?? Er tiden der?? Hvordan bliver resten af graviditeten nu? ..

Selvom jeg har været til de 2 skanninger, og set at der er en baby.. Er jeg bare ikke glad?? Jeg glæder mig faktisk ikke, og føler mig ikke gravid..

Jeg er virkelig bange, og tænker at jeg er et ekstremt dårligt menneske.. Og ikke mindst en dårlig mor, fordi det har barn ikke er lige så meget "ønsket" som Agnes var..

MEN det er jo også løgn.. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke tør glæde mig, eller om det bare ikke er gået op for mig endnu??

Jeg har ikke kigget på babytøj, klapvogne, eller noget endnu.. Og har heller ikke lyst, hvilket er virkelig underligt, da jeg konstant køber ting til min datter !

Jeg ved ikke hvad der sker med mig lige nu, og håber at det "bare" er en reaktion på aborten, og at glæden og troen på en sund og rask baby kommer.. Men jeg ved bare ikke rigtig hvor jeg står..

Jeg ved jeg er træt pga. medicin og graviditeten, så energien vil selvølgelig være bedre når nr. 2 kommer ud..

Jeg er bange for at baby ikke er sund og rask, pga. bivirkninger ved min medicin, men jeg har jo set at den vokser fint??

HJÆLP MIG !! har i haft det sådan, jer der har mistet?? Eller generelt været gravid med nr 2??

Undskyld det blev så langt, ville bare gerne ud med det hele . Manden har det nemlig lidt på samme måde, og siger at han er bange for at der også er noget galt, og ikke tør glæde sig endnu, og det gør det jo ikke bedre !

- Det skal lige siges at det ikke er fordi vi syntes det er for tidligt, og vi ønsker VIRKELIG en nr. 2, det hele er bare lidt underligt lige nu..

knus Marie,