Unge mødre - søger råd. {{forumTopicSubject}}

Jeg lånte lige min søsters profil, til at snuse lidt rundt herinde, og forhåbentlig få svar på nogle af de mange spørgsmål jeg render rundt med.

For omkring 14 dage siden, drømte jeg en drøm, jeg aldrig før har drømt. Normalt ser jeg aldrig drømme som noget symbol, eller generalt nogen betydning - men denne gang var det anderledes.
Jeg drømte at jeg lige havde født, jeg sad med mit 'barn' i armene, og med tårer i øjnene sagde jeg til min mor "Jeg har aldrig i mit liv, troet at man kunne holde så meget af et menneske, som jeg gør nu". Der vågnede jeg så, og før første gang i omkring et år var jeg glad da jeg vågnede.

Jeg tænkte ikke direkte mere over drømmen, andet end den følelse jeg havde i min drøm, den der fantastiske følelse, af at elske et menneske SÅ højt.

Men jeg på et tidspunkt stoppede jeg op, tænkte over at jeg var begyndt at ændre mig.

Jeg drikker 3x75ml vand om dagen, og jeg er konstant tørstig - den eneste grund til jeg ikke drikker mere er, at det ikke er sundt for kroppen.
Jeg render på wc hver 20min, grunden er jo også at jeg drikker så meget vand.

Jeg bliver utrolig hurtig sur, når jeg er hjemme, egentlig uden grund, men når jeg er ude - bl.a. fitness er jeg SÅ lykkelig.

Jeg kan græde af det mindste, i fredags skulle jeg have vindruer med hjem fra arbejde, jeg betalte dem, og så skulle min mor give mig penge da jeg kom hjem. Min søster der er elev i den butik jeg er i, siger til min mor at de kostede 25kr i det hele (de kostede 44kr) jeg fik så de 25kr - min mor vidste jo ikke anderledes. Normalt ville jeg ikke reagere overhovedet på dette, jeg har skam penge nok. Men denne gang græd jeg. :-S

Jeg har utrolig træng til at spise havregryn - som jeg normalt ikke ville spise - men jeg spiser det UDEN sukker, jeg kan slet ikke have den der søde smag - også MEGET underligt.

Jeg stoppede med p-pillerne i onsdags - normalt plejer jeg at få min mens i løbet af natten til fredag. Men jeg har endnu ikke fået den, andet end at jeg plet bløder - normalt er jeg nødt til at gå med både bind og tampon, for ikke at bløde igennem.

Jeg køber så en test imorgen, for at se om der er liv i maven, eller om det er ren indbildning.

Jeg er 16år nu, og fylder 17 her d. 24. Min kæreste er 21år, og sammen har vi et fantastisk forhold. Vi ved begge hvad det kræver at have med børn at gøre. Selvfølgelig ikke at have barn, men vi har begge meget med børn at gøre i hverdagen. Hans mor er dagpleje mor derhjemme, min mor er også dagplejemor - hvor hun har to handicappede børn. Min kæreste er samtidig igang med sin uddannelse til pædagog.

Hvordan reagerede jeres omgangskreds, på at i blev forældre (hvis I er unge)?
Hvordan reagerede jeres forældre?
Så læger og sygeplejsker ned på jer?
Er det hårdt med kommunen?

Jeg ved at det er forskelligt fra sted til sted, jeg har bare lige behov for at høre jeres oplevelser med det.
- Fortsæt god søndag!