Tanker under graviditeten. {{forumTopicSubject}}

Hej søde piger

Jeg skriver, fordi jeg ærlig talt føler mig som en lorte mor, inden min baby overhovedet er kommet til verden.

Jeg er 19+0 idag, og jeg har på ingen måde knyttet mig til ham endnu. Jeg ved det er en dreng, jeg har set ham på 4 scanninger, inkl. 3D, og han er mere end noget andet et ønskebarn Vi har snakket om det læææænge, inden jeg blev gravid, så han er 100 % planlagt, men hvorfor fanden kan jeg ikke knytte mig bare en lille smule?

Det er som om mit hoved slet ikke kan absorbere den information, at der altså ligger en lille baby i min mave. Min mave er allerede rund og flot, og jeg har en enkelt gang mærket ham sparke (prikke), men da min moderkage ligger foran, er det meget begrænset hvor meget aktivitet jeg mærker fra ham.

Jeg har aldrig været nervøs for at miste ham, fordi jeg ikke endnu har følt at det kan være rigtigt. Samtidig med det har jeg det næsten alt for godt. Jeg kan alle de samme ting som inden graviditeten, og jeg er på ingen måde belastet. Hvis ikke det var fordi jeg havde set ham så mange gange, og maven voksede, ville jeg slet ikke tro jeg var gravid.

Jeg ligger ofte og holder på min mave og snakker til ham, og prøver at få ind i hovedet at det altså er virkeligt, men det kan jeg bare ikke.. Ihh !

Jeg ved ikke hvad jeg vil med det.. Bare ud med mine frustrationer, som jeg ikke føler jeg kan dele med min kæreste eller venner, da det jo er helt forrykt at jeg ikke holder af min baby endnu. Håber ikke I vil være alt for fordømmende