{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.368 visninger | Oprettet:

Ved ik hva jeg skal gøre? :'( {{forumTopicSubject}}

Hej..

Jeg har et problem.
Min mor begyndte sidste år at drikke. Hun ringede til mig på underlige tidspunkter og fortalte de samme ting om og om igen, og blev pis*e sur når jeg sagde at det havde hun altså lige sagt.
Det var rigtig hårdt og belastende.
Det stoppede så i en periode, og hun skulle så passe Emily (de er meget tæt knyttede), op til dagen hvor jeg skulle sættes igang.
Om aftenen gik jeg så i seng tidligt fordi jeg sku møde på fødegangen kl 8 dagen efter.
Jeg vågner så nogle timer siden fordi jeg sov dårligt. Går ind i stuen og der sidder min mor STANGSTIV!!
Jeg beder hende om at gå i seng, råber og skriger at hun er dum og uansvarlig, hva nu hvis jeg var gået i fødsel, og hun havde stået der med Emily osv.
Jeg ska så rejse hende op fra sofaen (hun vejer 120+ kg), og hun vælter og falder ned i en reol og en vindblæser som vælter og smadrer. Får hende så i seng hvor hun græder, og piver over situationen.
Derefter har jeg bare mistet ALT for hende!
Det er SÅ tit at man ka høre hun er snalret. Når vi overnatter der og hun går i seng, og vi os går i seng, går der en halv time, før jeg kan høre hun lister sig ind i stuen og sidder og drikker.
Vi (min bror, hans kæreste, søster og jeg) har truet hende med antabus osv. Men det hjælper ikke for "hun drikker jo ikke".
Jeg kan ik lide at besøge hende mere.
Hver gang hun ringer brokker hun sig over hun ik har nogen penge (fordi hun drikker dem op, men det sir hun jo ik noget om, for hun er jo ædru). Hun ringer altid for at brokke sig over mig, eller andre.

Det er tæt på jeg kan sige at jeg HADER hende. Det gør rigtig ondt. Har snakket meget med min bror om det, som er 16 år ældre end mig. Han har fortalt mig at hun har drukket hele hans barndom. Det har jeg ikke mærket noget til i min hverdag, selvom nu hvor jeg ser tilbage så drak hun ihvertfald en "karton" vin om dagen.

Vil ik ha mine børn skal vokse op med hende. Og jeg vil ikke bruge min energi på hende. Hun sårer mig gang på gang ved at sige grimme ting om mig, og bebrejde mig for alle de valg jeg har taget/tager.

Hvad skal jeg gøre? Hvis jeg ik havde haft Emily havde jeg skrottet al kontakt med hende. Men Emily elsker jo sin mormor smiley

Hjælp. Er i vildrede. Hun har lige ringet og råbt og skreget a min bror fordi hun mener han lige har ringet til hende uden at sige noget.
Jeg er ikke stærk nok til at sige at jeg ikke vil snakke med hende før hun stopper med at drikke. Det er prøvet før, og hjalp kun for en kort periode, fordi hun troede hun kunne skjule det. Men hun har tilmed drukket mine øl, som mig og en veninde sku ha hygget os med.

Iih det gør ondt på mig. Hun har svigtet mig så meget i min barndom, men det er først gået op for mig de seneste par år. Jeg bryder mig ikke om hende. Hun ødelægger meget for mig..
HJÆLP!

Det var rart at komme af med.

Isaa


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ved ik hva jeg skal gøre? :'(
  • #1   4. okt 2010 nogle timer efter* selvfølgelig.

  • #2   4. okt 2010 jeg havde sagt at jeg ikke ville være i selskab med hende hvis hun ikke er ædru - det må du være stærk nok til at sige - andet kan du ikke byde dine børn

    jeg snakker ikke med min far og har ingen hensigter med at gøre det - har ikke set / snakket med ham siden jeg var 3-4år

    og min sviger familie ved at de ryger på motel hvis de ikke holder sig i skindet her - jeg forebygger det , eks. til barnedåben blev der intet alkohol serveret smiley - du kan hjælpe hende på rette køl igen - du skal "bare" være stærk


  • #3   4. okt 2010 Kan jo ikke forudsige hvornår hun har tænkt sig at drikke?
    Når vi sover der er hun ædru indtil vi går ind i gæstelejligheden (nabolejligheden), så der oplever vi intet. Men har det stadig ik godt ved tanken.


  • #4   4. okt 2010 føler med dig. min svigerfar drikker rigtig meget, og hver gang vi er derude, drikker han, endda så meget nogle gange, at han vælter rundt. jeg forklarede ham en dag, at hvis han ikk ku holde sig ædru når vi kom, så kom vi ikk mere, for mine børn ska ikk vokse op på den måde. det var han så indforstået med, men den næste gang vi kom var den gal igen, så det er yderst sjældent vi besøger ham. har ikk besøgt ham i over 1 år. gider det simpethen ikk. hvis min kæreste vil besøge sin far, så må han gøre det uden os

  • #5   4. okt 2010 Åh, det er så hårdt. Det er jo min mor smiley

  • #6   4. okt 2010 jeg ville sige til hende det bare var slut.
    og at når hun var villig til at gøre noget ved hendes problem kunne i snakke igen.. men ikke før. og det skulle være den dag hun var seriøs omkring det, og kunne bevise hun var det. ved feks. antabus. (staves?)

    og så ville jeg droppe al kontakt til hende, evt få nyt nummer s: ?

    Ang din datter, tror jeg ville sætte mig ned og forklare hende at i skulle have en pause fra mormor. fordi det var det bedste.. eller sådan noget?

    jeg ved godt det mega svært, men tror ikke der er andet at gøre..
    jeg tror ikke ''alvoren'' går op for hende før.
    og så ville jeg rådføre mig med mine søskende og høre om de evt ikke kunne være villige til at gøre det samme og støtte op omkring det ?


  • #7   4. okt 2010 Tak for rådene.. Vil overveje det. Er jo bange for at miste hende på en eller anden måde.

  • #8   4. okt 2010 Isaa..

    kan jeg alt for godt sætte mig ind i..
    jeg har også nogle problemer med min mor, dog pga a hendes kæreste.
    og har selv stået uden at ane hvad jeg skal gøre..

    jeg er så kommet frem til at jeg på onsdag (når jeg ser hende) vil gå over og snakke med både hende og hendes kæreste og forklare det skal slutte nu.. at jeg ikke gider det mere? og at det fint nok han ikke kan lide mig og har en meget vag og dårlig indstilling til mig. for det går begge veje.. men at vi bliver nød til at respektere og acceptere hinanden som vi nu engang er, for han lever sammen med min mor og lillebror. og uanset om vi vil det eller ej, er det synd det går ud over dem. og at jeg ud over det ikke vil byde mit barn det.. og så sidst at jeg ikke vil de skal diskutere mig, min opførsel eller mine problemer uden jeg selv er der til at være en del af diskutionen.. for det finder jeg mig ikke i. jeg er 20 og skal til at være mor, så nytter det ikke noget de stadig behandler og opfatter mig som en på 16.

    Det skal nok forklares lidt anderledes da han er meeeeeget gammeldags -.-' men under alle omstændigheder tvivler jeg meget stærkt på det hjælper en skid.. i hvertfald ikke i det lange løb. men det et forsøg værd, og fejer han mig af banen IGEN (tror det 12. gang jeg prøver) så det slut. og det får min mor ivide.. at jeg ikke vil byde mit barn det, og at jeg er ked a det.. men hun må gøre op med sig selv hvem a os der er vigtigst og så fortælle mig det når hun ved det. for før der skal vi ikke ses..

    og det egoistisk og vil helst ikke be min mor vælge, men jeg kan ikke klare det mere. og jeg vil som sagt ikke have mit barn skal vokse op med det.

    som det er nu ses vi kun når hun er hos min mormor, og hun ringer KUN når han ikke er hjemme.. det gider jeg ikke ^^

    ved godt det ikke lige var det dit indlæg handlede om, men det var bare for at fortælle dig jeg nogenlunde ved hvad du går igennem med hensyn til de valg der er (:


  • #9   4. okt 2010 isaa, du skal jo ikke forudsige hvornår hun drikker - du skal blot ligge kortene på bordet - når hun er i selskab med dig og børnene er der INGEN alkohol - så er det ud , ædrulighed og børn passer bedst sammen

  • #11   4. okt 2010 Pernille - tak, det vil jeg prøve

  • #12   4. okt 2010 Isaa de kloge siger jo at kvinder først indser at det er galt når de har mistet familien så du må fortælle hende at enten stopper hun for good eller også har i ingen kontakt og så er du nødt til at holde fast. Afvise når hun ringer og forklare Emily at hun er syg.



  • #14   5. okt 2010 uha jeg kan se der er rigtig mange der oplever dette mareridt... gør jeg også selv, men denne person stopper nok aldrig. hun er for langt ude. jeg ville virkelig ønske at de alle kunne vågne op og se hva det er de har gang i og ødelægger.. smiley jeg tænker på dig isaa, ved hvordan du har det..

  • #15   5. okt 2010 Hvor er i søde, piger. Tusind tak for alle beretninger og råd. Det gav mig lidt styrke. Er ked af at i også har oplevet det

Kommentér på:
Ved ik hva jeg skal gøre? :'(

Annonce