{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.609 visninger | Oprettet:

Når mormor siger farvel... hjælp!!! {{forumTopicSubject}}

Jeg er desværre datter til en scleroseramt mor og nu er vi kommet så langt i forløbet, at hun ikke ønsker at tage imod behandling, når hun næste gang får lungebetændelse m.m.
Det betyder højest sansynligt at hun ikke vil overleve resten af vinteren, det ligger selvfølgelig et kæmpe pres på mig og oveni det har jeg jo 4 børn.
jeg er rigtig meget i tvivl om hvor meget jeg skal fortælle dem
-skal de med på sygehuset og sige farvel når vi kommer dertil?
-skal jeg fortælle dem at hun ikke selv ønsker at kæmpe mere?
- skal jeg ???

De er
14 år ( er ADHD-barn)
6 år
5 år og
1½ år

Håber at I kan hjælpe mig, det er helt ok at I er meget ærlig og skriver hvad I mener!!!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når mormor siger farvel... hjælp!!!
  • #1   22. feb 2011 Altså barn på 14 vil jeg mene godt kan forstå det.. De andre ville jeg nok forklare det på en måde at nu ska mormor op i himlen til alle de andre stjerner og sove og passe på jer...


  • #2   22. feb 2011 Jeg ville ikke fortælle dem at hendes beslutning er ikke at kæmpe mere, men jeg ville i hvert fald fortælle dem, der er gamle nok til at forstå det..
    Min mor har sclerose, og jeg ville vælge af fortælle det.. Er heldigvis ikke i den situation endnu (og forhåbentlig ikke i mange år)


  • #4   22. feb 2011 Min mor har også sclerose så kender til det... Dog ikk så slemt (hun ligger med lungebetændelse i den ene side lige pt)
    Og min mormor har parkenson (lige et side spring)
    Nu er min søn kun 2½ og fatter ikk noget men jeg ved da godt at min mormor snart ikk er her mere. men jeg vil vente til han er så gammel til at kunne forstå at oldemor ikk er i blandt os mere og at hun sidder oppe blandt stjerne og passer på dig, det samme til jeg sige til den ny ankomne når den tid kommer, men det er nok mere når det er min mor der ikk kan mere, men hun er ikk så hårdt ramt og hendes medicin virker på hende og hun rimelig velfungerende kan gå, køre bil, dog ikk løbe og cykle da hendes balance er dårlig (endnu et side spring sorry)

    Men skriv endelig hvis du har behov for det smiley

    Stort trøste kram her fra (kan dælme godt forstå at du er lidt ked af det)


  • #8   23. feb 2011 min svigermors mand døde i september sidste år og victor (3år) var meget glad for ham, han nåede ik og se ham på sygehuset for da han endte der vurderede vi at han skulle huske ham, som han normalt så ud og ik som han så ud til sidst for han så virkelig skidt ud og det billede sys jeg han var for lille til at have. men vi fik fortalt han var syg og han døde og kom i himlen.
    men forbered dig så godt du kan på hvordan du fortæller dem det, for victor overfusede os med pænt mange spørgsmål om det med at være syg og så dø af det og han blev ret så bekymret fordi han jo også nogle gange var syg osv, og det var sgu lidt svært at forklare hvordan sådan noget hænger sammen på et børnevenligt nivau:s
    men vi lånte en bog i børnehaven, der hed farvel farmor, eller noget i den stil, men ved du kan få den hos bedemanden når den til kommer og den vil nok være god til de mindste.

    jeg ville nok ik fortælle hun ikke ønsker at kæmpe mere, sys måske det er lidt unødvendig viden og skulle tage stilling til i deres alder oveni i tabet, det ville jeg nok vente med at fortælle til de var ældre.

    men han var med til begravelsen for sys han også skulle have lov at sige farvel og så han også ligesom fik en afslutning og så hans papfarfar eller hva man skal kalde det ik bare var væk fra den ene dag til anden og han klarede det rigtig flot, min datter som på det tidspunkt var 10mdr tog vi så ik med da hun ik havde samme forhold til ham og ja ik rigtig ville forstå det alligevel og så havde vi også mere overskud til at tage os af victor, da vi ik vidste hvordan han ville reagere på det hele.


  • #9   23. feb 2011 Tusind tak for alle jeres svar og fortællinger om jeres oplevelser, jeg tror at jeg fortælle dem at hun er meget syg og at hun skal på rejse med englene.
    Jeg tager nok de 3 store med, når vi kommer til begravelsen og måske den store med på syghuset, alt efter hvordan hun kommer til at se ud.

    Fuck det er svært det her!!!!

    I må meget gerne forsætte med at skrive herind og jeg vil også læse hvad der bliver skrevet, men kommenter nok ikke selv så meget på det.


  • #11   23. feb 2011 Jeg ved ikke hvor mærkbart syg hun er, men jeg tror jeg ville vente med at sige noget indtil, i står i situationen, hvor hun måske får lungebetændelse igen. derfra ville jeg så sige at hun er syg, men døden tror jeg at jeg ville vente med til hun ikke er her mere, det vil være svært for i hvert fald de små at håndtere, og sorgen handler i den aldersgruppe mere, om fornemelse af din sorg, end at de rent faktisk forstår hvorfor. rigtig meget held og lykke, og jeg synes du skal gøre det der virker rigtigt for dig..

  • #12   23. feb 2011 HVad med at lade mormor selv fortælle børnebørnene det? Jeg tænker bare, det er hendes beslutning ikke at modtage yderligere behandling, så mon ikke hun bedst kan sige det?

    Bare en tanke....


  • #13   23. feb 2011 altså jeg er ikk religiøs eller noget som sådan. men de 3 små kan måske få at vide at de skal op o sige farvel til mormor for hmle har brug for en ny engel, og hun så til evig tid vil passe på dem oppe fra himlen

    din store ville jeg tage en stille og rolig sna med om hvad der skal ske og hvordan og hvorledes(:

    er ked af det på dine vegne, kram til dig


  • #14   23. feb 2011 Først vil jeg tænke på din mor og jeg syntes det er en kæmpe beslutning hun har taget. Det er ikke nemt at tage det valg, alle de tanker som må kører i gennem hendes hovede. Håber I er rigtig gode til at snakke med hinande i familien, det er vigtigt og få snakket en masse i gennem.

    Jeg ville måske fortælle de mindste at mormor er syg og at hun skal op og bo i himlen sammen med evt andre familiemedlemmer. Men jeg kender ikke dine børn og deres reaktionsmønster.

    Da Lærkes oldefar døde, sagde vi til hende at han er oppe i himlen og holder øje med hende og os andre. Da mine forældre mistede deres hund sagde vi det samme og Lærke sagde selv at han skulle op til oldefar. Så er det er hun rimligt afklaret med, tror vi. Det er jo svært at sige med børn i den alder.

    Den 14 årige kan nok godt se at mormor er syg, men jeg ved ikke og det er klogt at være så ærlig overfor en med ADHD, de kan jo reagere temlig kraftigt. eller om det er bedre at fortælle at mormor nok ikke har så længe at leve i mere. Syntes det er svært, især når det er din mor som fravælger behandling.
    Den 14 årige kunne nok godt få den vendt til at hun fravælger jer, når hun ikke vil behandles.

    det er en svær beslutning du står overfor, jeg håber du træffer den rigtige for jer.

    Og kæmpe kram herfra og nyd tiden med din mor.


  • #15   23. feb 2011 minn datter med ADHD ville jeg gøre følgende, sige mormor er meget syg og lade hende sige farvel da det ville være svært for hende at forholde sig til det, vi ville nok skulle snakke om det dagligt indtil og lidt efter det er sket (døden indtraf) men igen det svært da alle ADHD børn reagere forskelligt. til de små ville jeg sige mormor snart skal på op i himlen og være en stjerne der passer på dem.

  • #16   23. feb 2011 hej syntes bestemt at du skal fortælle dem det som det er og de skal også have lov til at komme med på sygehuset da de nemmer ville forstå at mormor ikke er her mere den dag hun er væk, har selv prøvet det med mine børn da deres farmor døde, jeg har også en søn med adhd og de har brug for at vide det så de kan forholde sig til tingene da de eller har nemmer ved at få et andfald eller hvad man skal kalde det. håber din mor får lov til at sove stille og rolig ind knus til jer alle

  • #17   23. feb 2011 Har ikke læst de andre indlæg!

    Jeg synes ikke at du skal lade børnene se deres mormor når hun er død...
    Jeg synes måske du skal sørge for at de ser hende inden hun bliver alt for syg men du behøver ikke sige til dem at hun skal dø...
    Sig til dem at hun er meget syg og måske ikke er her så længe mere!

    Og så når det er overstået kan du bare sige til dem at hun er kommet i himlen og ikke her mere! Mere behøver børn ikke vide, de store kan komme med til begravelsen og "sige farvel" og det er det...



  • #18   23. feb 2011 lige en ting til syntes bestemt den store skal have lov til at se hende når hun er sovet ind hvis hun ligner sig selv det har hjulpet mine børn med at komme vider efter deres farmors død

  • #19   23. feb 2011 nu har jeg ikke læst alle indlæg, men vil fortælle hvordan det forgik her, da vi har prøvet det..
    min mor var hjertesyg og havde i mange år haft flere blodpropper på i hjertet og hjernen, hun endte som lam efter en af dem, men trænede sig op igen til at både kunne snakke og gå,efter et par år havde fået en bypassOp og stod over for en ny ca 10 år efter valgte hun den fra.. vores unger vidste hun var syg og vi aldrig vidste om det var dagen vi skulle sige farvel eller om det først var om mange år. vi snakkede ikke direkte med ungerne i hverdagen om det, men det vidste det da vi kom dagligt hjemme hos mine forældre, vores børn var på det tidspunkt min mor valgte ikke at få en ny bypass 10-7 og 3 ca... aften min mor gik bort var en stor del af familien (ca 90 mennesker) samlet til min onkel's 75 år's føsdag hvor min mor står på en scene og holder tale ( vi kommer ud af en tivoli/cirkuc familie, derfra en scene) min mor slutter talen af med og sige livet er hammer fedt og falder om og tar sit sidste åndedrag...
    hmm sikke en smøre jeg fik skrevet for at sige.. vi valgte ikke at tage ungerne med ind og sige farvel, da de ikke var ældre og døden er enn hård ting... mine unger skrev så små breve til deres bedstemor og lagde dem i kisten og havde så kun det sidste billed af hende i live og ikke se hende som død


  • tina w
    tina w Tilmeldt:
    mar 2008

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 155
    #20   23. feb 2011 Jeg har ikke læst hele tråden, men jeg mener bestemt at dine unger bør vide noget. Ikke det hele, og der skal ikke sættes et skræmmescenarie op.
    Men jeg tror det er vigtigt, at de i en eller anden grad er forberedte, så de ikke får en frygt for at mennesker de elsker bare pludselig dør fra dem. Her har døden årsag, og det tror jeg er vigtigt de forstår.
    Og så skal de måske også have, at vide at det er okay at blive rigtig ked af det og græde en hel masse når det sker. Men at det også er helt okay ikke at føle noget. Eller at man ikke ved hvad man skal sige, gøre eller føle. At man gerne må grine imens det er trist, og at man altså får det bedre.

    Jeg tror også, hvis din mor er frisk på det, at det kunne være en ide at tage den sammen. Måske de har nogle spørgsmål de godt vil stille hende smiley

    Det gør mig rigtig ondt, at i har udsigter til at miste din mor! Jeg håber i får en god afslutning sammen. de bedste tanker herfra smiley


Kommentér på:
Når mormor siger farvel... hjælp!!!

Annonce