hvor går grænsen? {{forumTopicSubject}}

Hvor skal jeg begynde...

Mig og kæresten har gjort det, at efter vi fik vores søn, har vi glemt hinanden... Vi prøvede ikke at lade det ske, men det skete... Vi har mistet følelserne for hinanden, ingen kærtegn, søde ord eller kærlighed i det hele taget...
Vi er blevet sammen til nu, fordi vi håbede vi kunne få det op at køre igen, især nu vi er en familie... Men, jeg har begået den fejl, at der jeg studerer, har jeg flirtet med en, meget uskyldigt, søde blikke, sjov med hinanden, og søde ord.. Det varmede, og min selvtillid blev større... Det var ikke selve fyren jeg faldt for, det kunne ha været hvem som helst som gav mig den opmærksomhed, for det var følelsen jeg flirtede med... Elsker min kæreste, og kunne aldrig finde på at gøre noget fysisk utroskab, men har selvfølgelig brudt en grænse her!
Nu er vi på det stadie hvor vi ikke orker at kæmpe mere, for ingen af os føler det vi havde var værd at bygge på....
Jeg har brudt hans tillid, men er jeg virkelig så dårligt et menneske, som han får mig til at føle, og som jeg gså selv føler mig som...
Årrrh...