Hvor går grænsen? {{forumTopicSubject}}

Først vil jeg lige ligge ud med at jeg egentligt ikke vil noget med denne tråd, andet end at lukke galde ud, fordi jeg selv føler mig letter uretfærdigt behandlet.....

Sagen er den at jeg i december 2009 sad i en tråd herinde, hvor en højgravid mor (lad os kalde hende X) havde ødelagt sin telefon, og derfor ikke kunne komme i kontakt med nogen som helst hvis hun nu gik i fødsel... Hun var alene mor til en, og som sagt højgravid med nr. 2.

Jeg er så hjemmefra opdraget med man skal hjælpe hvor man kan, og jeg får derfor min kæreste til at køre mig ud til "X", for at låne hende en telefon jeg havde liggende som reserve....

Jeg spørger så flere gange om at få telefonen igen, da hun havde fået en ny telefon, og hele tiden er der en undskyldning for hvorfor hun ikke kan aflevere den.... En gang fik hun endda min adresse, så ville hun sende den, men hørte aldrig mere, og den dukkede aldrig op....

Vi er, eller var så fælles venner med en anden herinde, og jeg får så "X" til at aflevere den til vores fælles ven....
Jeg har så ikke talt med fælles vennen noget tid, fordi hun har haft sit, og jeg mit, og fred være med det, men hun fortæller mig så pludseligt at der intet tastatur er på telefonen.....

Jeg gør "X" obs på jeg har et mindre problem med den telefon jeg har fået retur, og "X" skriver så en privat besked, hvor hun sender et link til et tastatur hun vil købe, og sende til mig.... Fair nok, jeg har så bare haft rigtig meget og se til, og er så kommet fra at svare på beskeden... jeg har den sidste måned været alene mor til mine 2 drenge, fordi min kæreste har arbejdet dag og nat og nærmest ikke har været hjemme.... får så idag en besked herinde om at jeg da i hvert fald ikke skal ignorere "X", så det kan vist være lige meget med det batteri..... Jeg undre mig så lidt, for iflg fælles veninden, er det jo et tastatur der mangler.....

Skriver til "X" som det er at jeg ikke har haft tid, og er kommet fra at svare, og at jeg godt forstår folk ikke gider "X" (noget hun tit har beklaget sig over, at hun ingen veninder havde) når det var sådan hun valgte at behandle folk der rent faktisk bare ville hjælpe hende....

Får så en besked retur hvor i der står "Kommet fra det? Så kan det sgu heller ik være så vigtigt!

Jamen i lige måde Sonne, sid du bare og puds glorien.. "fælles veninden" har fortalt hvordan DU er så drop dit shit

Og hvorfor skulle jeg snakke pænt til dig? Det var dig der mente vi skulle være uvenner, fint så må du tage hvad du har bedt om :)"

skriver så at nej det har ikke været vigtigere end det der har holdt mig fra at svare, men at jeg gerne vil ha noget der fungere retur, når jeg afleverede noget der virkede, og at fælles veninden altså ikke kender mig så godt at hun kan udtale sig om hvordan jeg er.....

Snakker så med fælles veninden, som stadigvæk har telefonen, og bider så mærke i det med hun skriver "batteriet", og spørger så fælles veninden om ikke hun lige kan tjekke om batteriet er i telefonen, det er det så ikke....

Jeg tænker bare, er det mig der er totalt uretfærdig og tarvelig, fordi jeg ikke lige svare på en besked, eller bør jeg føle mig uretfærdigt behandlet?
Og burde jeg kræve på at få en telefon retur der virker, eller burde jeg lade den ligge?

For mig går det et eller andet sted bare lidt over og bliver en princip sag.....