Forældremyndighed når far og mor ikke er sammen {{forumTopicSubject}}

Ja, jeg kunne egentlig godt tænke mig lidt indspark og synspunkter fra nogle udestående mennesker.

Sagen er den at jeg blev gravid 14 dage efter min x og jeg gik fra hinanden (jaja tsk tsk). Vi havde stadig mange følelser for hinanden dengang - men fungerede og fungerer ikke sammen praktisk. Vi har aldrig haft samme bopæl.

I dag er vi derfor "blot" venner - der er ikke følelser tilbage fra min side - og tror det heller ikke fra hans.

Mit lille dilemma er at jeg dengang jeg havde følelser for ham sagde jeg synes vi skulle have fælles forældremyndighed osv. Det synes jeg ikke længere.
Jeg ønsker på ingen måde at udelukke ham af beslutninger om vores datter - jeg vil bare gerne have den fulde forældremyndighed.

Grunden til den ændrede mening er at jeg nu er fri af følelser og kan se min x som ethvert andet menneske. Det betyder jeg pludselig kan se, hvor firkantet han kan være. Han er desværre en person der typisk ser verden i sort/hvid - der er altså ingen nuancer.

Med andre ord kan han enten lide en person eller ikke. Han har selv udtalt at får jeg en kæreste, der tager min opmærksomhed fra vores datter vil han nægte at udlevere hende efter samvær og søge bopæl på hende.
Jeg forstår det selvfølgelig godt, hvis det var fordi det var et dårligt menneske jeg havde fundet, der tog alt min opmærksomhed osv.

Men jeg kan sagtens se scenariet at jeg finder en rigtig god fyr - som jo alt andet lige vil tage en smule af min opmærksomhed fra min datter, men til gengæld vil han jo også give hende noget.

Bliver min x jaloux over en anden mand får status i hans datters liv eller beslutter sig for at han ikke kan lide en ny fyr i mit liv - jamen så er det sådan det er. Uanset hvad en ny fyr så gør af gode ting for min datter.

Jeg ved min x er præcist sådan - han kan nemlig ikke lide min venindes rigtig søde kæreste - åbenbart fordi han er italiener.....
Min x har mødt ham 1 gang - og uanset hvad jeg har fortalt ham siden ændrer det ikke hans mening - selv om min venindes italienske kæreste faktisk har mange af de værdier jeg vil have i min næste kæreste.

I øvrigt vil min x de næste år muligvis stå bedre i en bopælssag end jeg vil - da han bliver færdig med sin uddannelse til sommer og derefter stræber efter at få fuldtidsjob (ikke let inden for vores fag for tiden). Han vil flytte efter det og vil med andre ord være fint etableret når jeg bliver færdig året efter.
Mit mål er at blive her omkring mit netværk - og at arbejde med noget der giver mening for mig = jeg kan ikke forvente at få fuldtidsjob - måske ikke engang faste timer de første år pga. jobsituationen (jeg påtænker at tage vikartimer i så fald).
Jeg ønsker faktisk ikke at arbejde fuld tid, hvis økonomien kan hænge sammen uden, da jeg hellere vil have mere tid med min datter.

Min x er i øvrigt også en person der har mange planer, men som sjældent indfrier disse = jeg ved ikke hvor engageret han bliver i vores datter når der også findes "leverpostejsdage" eller dårlige dage. Jeg håber, men har af erfaring også lært at jeg vil se det før jeg tror det med ham.

Men altså kort og godt, hvordan fremlægger man lige sådan en fisk for sin x - altså at jeg ønsker fuld forældremyndighed og ikke har spor lyst til at underskrive andet pt?

Hvis nogen skulle være i tvivl skal det slåes fast en gang for alle at jeg IKKE ønsker at udelukke ham fra beslutninger ligesom jeg ønsker han ser vores datter mest muligt.
Jeg vil bare gerne have den sikkerhed at vi ikke skal ud i en bopælssag fordi det lige passer herren.

I øvrigt vil jeg ikke sige at jeg altid vil have den fulde forældremyndighed over hende - det er meget muligt jeg om nogle år gerne vil dele den med ham - jeg har bare brug for at se at han kan sætte sin datter forrest og sine firkantede tanker bagerst

Det blev langt - men det passer nok meget godt med hvor meget det fylder i mit hoved for tiden....