{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.207 visninger | Oprettet:

Ikke som mine forældre? {{forumTopicSubject}}

Kender I andre den tanke?

Jeg venter mig jo, og det gør min søster også. Det er første gang for os begge..

I den forbindelse kommer der jo maaaange tanker og følelser frem oppe i knolden, og en af dem som vi begge har snakket meget om, er at vi på ingen måde vil være som vores forældre..
Som små børn sagde vi altid begge at vi aldrig skulle have børn, da vores gener endelig ikke måtte videreføres.. Men sådan blev det ikke lige smiley hehe..

Men er det egentlig muligt? Selvfølgelig er det ikke alt mine forældre har gjort jeg er uenig i, nogle af deres værdier har jeg dog taget med mig. Men som udgangspunkt vil jeg gerne være en helt anderledes forælder.. Men er det overhovedet muligt? Eller følger man bare det som er naturligt for en? Det som man har lært gennem sin egen opvækst?..
Ender man med en dag at stå og høre sin mors eller fars stemme komme ud af egen mund?

Jeg gad rigtig godt høre hvad I andre har gjort jer af tanker mht. dette emne. Både under graviditeten, eller som forældre hvor det jo rigtig er aktuelt?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ikke som mine forældre?
  • #1   27. nov 2010 Min bror og jeg havde en skøn skøn barndom...Det værste var nok at vores far var lasbil charfør, og vi så ham ikke hver dag...I min graviditet tænkte jeg osse meget over hvordan barnet skulle opdrages osv.. Men ville gerne gå i mine forældres fodspor da vi havde det godt indtil de blev skilt.. De begyndte begge at drikke, min mor fandt fyre som bankede hende, og hun blev mere og mere svag..

    Har en søn, på 19 måneder og han blir opdraget i et kærligt, trygt og godt hjem, og opdrager meget på min mors måde .. Og vil gerne give det videre .. en af de eneste ting der gør mig ondt er at william far er last bil charfør, og heller ikke ser ser hinanden hver dag...

    Helene


  • #2   27. nov 2010 Jeg venter også min første og jeg har da bestemt også haft de tanker. Jeg tror sagtens man kan bryde den sociale arv. Vi har jo tendens til at ligne vores forældre. Er du blevet slået som barn, sker det desværre også tit at du selv tyr til sådanne ting. Og det samme med alkoholisme, men der er jo samtidig mange, som bryder ud af den sociale arv og gør det anderledes, fordi det virkelig betyder noget for dem at være anderledes. Og det er jo godt:).
    Jeg tror så bare godt at du kan forberede dig på at vi som forældre kommer til at lave nogle andre fejl. Sådan vil det jo altid være.

    Men du kan jo sagtens gøre det anderledes end dine forældre på de punkter, hvor det virkelig har haft negativ betydning for dig og din søster. Man skal også bare passe på ikke at blive fanatisk hvis du forstår:). Dem som var fede som barn skal nok passe på med ikke at blive helt fanatisk og total nægte sine børn usunde ting o.s.v.


  • #3   27. nov 2010 Det er jo den forbandede sociale arv...

    Og nej, mine forældre har aldrig været voldelige, misbrugt os eller andet i den dur. Men rent følelsesmæssigt har der været rigtig meget svigt. Og ja, min far er speciel. Han har nægtet enhver kontakt til min søs de sidste 3½ år grundet hendes ægteskab (han blev ikke spurgt om lov først) og når jeg fortæller ham om min graviditet er jeg også 99% sikker på at jeg bliver skåret ud af hans liv..

    Så det er helt sikkert noget der vejer tungt.. Jeg vil bare så nødig udsætte mit barn for al den sorg og smerte gennem dets opvækst.. :S


  • #4   27. nov 2010 Jeg tvivler på du vil svigte dit barn følsesmæssigt... især nu hvor du er klar over hva du skal og ikke skal i den forbindelse.. Når først du ligger med blyp i dine arme er du solgt og vil gøre det bedste for dit barn..

  • #5   27. nov 2010 kender tanken .. har selv haft en utrolig hård barndom og ønsker bestemt ikke min datter skal igennem det samme og er desværre også selv nogen gange bange for det skal ske senere hen men gør alt for at det ikke sker .. man ønsker jo altid det bedste for ens børn og kan desværre ikke svare dig på om man måske ender som ens forældre på nogle pungter .. men tror så på at hvis man har viljestyrken til at ville ændre det sker det nok også .. smiley håber du forstår det er ikke altid så skide god til alt det formulering smiley

  • #6   28. nov 2010 Den sociale arv er til at bryde. Hvis du er fast besluttet på at dine egne børn ikke skal have den samme opvækst som dig så er det selvfølgelig muligt. Det kræver dog en del arbejde, da det man selv har med i sin livets ryksæk, ofte erdet man selv tyer til, når man kommer i hvisse situationer. Men hvis du tænker over hvad du vil vidergive og ikke vil, så er der en god chance. Dog kan du godt risikere at du pludselig kommer til at gøre som dem, men så må du tænke over det, og ikke slå dig selv oven i hovedet over det.

    Jeg selv har haft en meget god, kærlig, omsorgsfuld og respektfuld opvækst. Jeg har et kanon forhold til mine forældre, og jeg elsker dem begge meget meget højt.
    Dog har jeg da også nogle små ting som jeg ikke vil vidergive til min dreng. Men kommer jeg til at gøre det alligevel, så er det en fejl, som jeg bare må tænke over fremover. Men det er meget små ting vi taler om.


Kommentér på:
Ikke som mine forældre?

Annonce