Da Simone kom til verden! {{forumTopicSubject}}

Det er godt nok ved at være længe siden, men tænker stadig rigtig meget på den dag, så jeg trænger til at få det ned på skrift igen..... Håber i vil læse med

Jeg havde termin onsdag d. 10.6.09 og der var bare overhovedet ingen tegn. Plukveerne var da godt nok tiltaget, men det var over en lang periode og slimproppen gik da jeg var 38+0. Søndag d. 14.6.09 gik jeg i seng i nedtrykt sindstilstand efter jeg havde skrevet et rigtig brokkeindlæg her på BG. Var bare 110 % sikker på at jeg ville gå 14 dage over tid og skulle sættes igang.

Mandag vågnede jeg så kl. 06.30 og havde ondt i maven. Jeg tænkte, at det nok var fordi jeg skulle tisse og blæren var hel fuld, men kunne alligevel ikke helt forstå det, da jeg næsten lige havde været oppe for at tisse. Gik i seng igen efter toiletbesøg og så gjorde det ondt igen....og igen! Kiggede på uret og kunne se at jeg havde haft sådan en smerte 3 gange på 15 minutter. Turde slet ikke tro på, at det var veer

Jeg besluttede mig så for at stå op og spiste morgenmad, for hvis det nu var fødslen, der var igang, så var det jo rart at have lidt i maven. Kunne godt se at smerterne kom med ca. 6 minutters mellemrum på det tidspunkt.

Kæresten stod op kl. 7.15 og jeg forklarede ham hvordan det så ud. Jeg gik i bad og han prøvede at tage tid på smerterne. Det varede omkring 20 sek. Vi blev enige om at han sagtens kunne tage i skole til kl. 8 og bare have telefonen på sig hele tiden. Lige da han skulle ud af døren var jeg ude at tisse og da jeg tørrede mig var papiret lyserødt. Først der troede jeg på at det var veer!

Da han var kørt begyndte jeg at skrive start og sluttidspunkt op på veerne. Jeg kunne hurtigt se at de varede fra 30sek til 1min og der var ca. 2 minutters pause. Jeg ringede op på fødegangen kl. 8.38 og de ville gerne se mig. Jdm lød godt nok til at hun syntes det var noget pjat, da jeg jo ikke havde haft veer mere end 2 timer og var førstegangsfødende. "Men du kan da komme herop, så kan vi altid sende dig hjem igen". Jeg var udemærket godt klar over at jeg ikke skulle hjem, så jeg fik ringet efter kæresten, pakket de sidste ting og skrev sms til min mor og bedste veninde.

Veerne gjorde ondt, men jeg kunne sagtens holde det ud. Fandt hurtigt en god teknik, hvor jeg lænede mig ind over et bord, trak vejret stille og roligt, mens jeg små-trippede/rystede benene. Det så vildt sjovt ud, men det virkede

Vi var på fødegangen omkring kl. 9. Jeg blev tjekket og var 2-3 cm åben, men det mærkede meget "tyndt". Jordmoderen spurgte om min mor havde født hurtigt og det kunne jeg kun svare "ja" til! Jeg har altid fået at vide at der gik 20 min fra mine forældre parkerede bilen og til jeg var ude!!!! Så jeg fik lov at blive:-)

Veerne tog hurtigt til. Jordmoderen foreslog at vi kunne gå en tur udenfor.... "Nej tak!!! Jeg skal ingen steder"!
Morgenmaden, som jeg var så fornuftigt at spise, røg direkte op, mens vi var i undersøgelsesrummet

Så fik vi endelig lov at komme ind på en fødestue. Der var ingen smertepauser overhovedet. Under veerne gjorde det ondt i maven og imellem veerne havde jeg ondt i lænden, så jeg fik akupunktur over lænden hvilket hjalp lidt.

Jdm spurgte om jeg kunne tænke mig et varmt brusebad eller at komme i badekar! Jeg orkede det overhovedet ikke! Havde ellers forestillet mig at jeg rigtig gerne ville i badekar, men jeg svedte og synes det var alt for bøvlet at skulle af mit tøj og gå ud til badekarret og hvordan dælen skulle jeg komme derop! Jeg ville bare være i fred med min fantastiske teknik!!!! Men tilsidst fik jdm alligevel overtalt mig og begyndte at fylde karret op. Jeg nåede også lige derop og vandet kunne lige nå op midt på underarmen, når jeg stod på alle 4. Så følte jeg at jeg skulle presse og måtte op af karret igen

Kl. var nu 11.15 og jeg var kun 6 cm åben. Kl. 11.35 går vandet i en ve, hvor jeg fik lov at småpresse. Kl. 11.37 er jeg 10 cm åben.

Derfra gik alt stærkt. Jordmoderen lyttede til baby kl. 11.45 jeg kunne endda selv høre at hjerterytmen var faldet. Der blev tilkaldt fødselslæge og jeg måtte blive liggende på ryggen på briksen. Hvilket var ganske forfærdeligt! Lægen satte ind med sugekop. 3 forskellige måtte hun prøve, fordi den smuttede af flere gange. Pludselig i en presseve, hvor sugekoppen røg af så jeg jordemoderen flyve hen med en saks i hånden - klip!!!!! "Du bliver bare ved med at presse" blev der råbt og jeg skreeeeegggg...... Av, for pokker! De som påstår at det ikke gør ondt at blive klippet skulle lige prøve det uden bedøvelse!!!!!!

Derefter blev sugekoppen sat på igen og SÅ kom hovedet endelig ud! og resten af kroppen kom med det samme derefter kl. 12.31 -6 timer efter første ve!

Op på maven kom en meget bleg og helt slap baby, men jeg var helt rolig, da der blev skreget i vilden sky! Sygeplejersken gav baby lidt ilt, pakkede ind i tøj og gav lidt mme af en kop.

Mens vi lå/stod der og beundrede det lille væsen, spurgte jdm: "Hvad blev det egentlig?" Åhhhhh, nå ja! Den overraskelse vi havde glædet os sådan til havde vi glemt alt om at få udløst

Det blev en pige :-))))) Hun havde det godt og det var jo det vigtigste! 51 cm, 3190 g

Jeg måtte så en tur på operationsbordet senere, da jeg jo både havde fået et klip og var bristet. Øv, men pyt - Det var det hele værd!