{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.417 visninger | Oprettet:

Min fødsel! {{forumTopicSubject}}

Mandag d. 15.6.09 vågnede jeg kl. 06.30 og havde ondt i maven. Jeg tænkte at det nok var fordi jeg skulle tisse og blæren var hel fuld, men kunne alligevel ikke helt forstå det, da jeg næsten lige havde været oppe for at tisse. Gik i seng igen efter toiletbesøg og så gjorde det ondt igen....og igen! Turde slet ikke tro på, at det var veer, da jeg aftenen før havde været totalt pylret over at være gået 4 dage over tid!

Jeg stod op og spiste morgenmad og kunne godt se at smerterne kom med ca. 6 minutters mellemrum.
Kæresten stod op kl. 7.15 og jeg forklarede ham hvordan det så ud. Vi blev enige om at han sagtens kunne tage i skole til kl. 8 og bare have telefonen på sig hele tiden. Da han var kørt begyndte jeg at skrive start og sluttidspunkt op på veerne. Jeg kunne hurtigt se at de varede fra 30sek til 1min og der var ca. 2 minutters pause. Jeg ringede op på fødegangen kl. 8.38 og de ville gerne se mig. Jeg vil tro at vi var deroppe kl. 9.
Jeg blev tjekket og var 2-3 cm åben. Jordmoderen spurgte om min mor havde født hurtigt og det kunne jeg kun svare "ja" til! Jeg har altid fået at vide at der gik 20 min fra mine forældre parkerede bilen og til jeg var ude!!!!
Så jeg fik lov at blive:-)

Veerne tog hurtigt til. Jordmoderen foreslog at vi kunne gå en tur udenfor.... "Nej tak!!! Jeg skal ingen steder" Der var ingen smertepauser. Imellem veerne havde jeg ondt i lænden, så jeg fik akupunktur hvilket hjalp lidt. Vi blev enige om at jeg skulle prøve at komme i badekar. Jeg nåede også lige derop og vandet kunne lige nå op midt på underarmen, når jeg stod på alle 4. Så følte jeg at jeg skulle presse og måtte op af karret igen.
Derfra gik alt stærkt. Jordmoderen lyttede og jeg kunne endda selv høre at hjerterytmen var faldet. Der blev tilkaldt fødselslæge og jeg måtte ligge på ryggen på briksen. Hvilket var ganske forfærdeligt! Lægen satte ind med sugekop. 3 forskellige måtte hun prøve, fordi den smuttede af flere gange. Pludselig i en presseve, hvor sugekoppen røg af så jeg jordemoderen flyve hen med en saks i hånden - klip!!!!! "Du bliver bare ved med at presse" blev der råbt og jeg skreeeeegggg...... Derefter blev sugekoppen sat på igen og SÅ kom hovedet endelig ud! og resten af kroppen kom med det samme derefter kl. 12.31 -6 timer efter første ve!

Det blev en pige :-))))) Hun skreg med det samme og kom op på min mave. Helt askegrå og slap. Så kom hun over og fik lidt ilt, blev pakket godt ind og fik lidt mme med en kop for at give hende lidt ekstra kræfter. og derefter over til mig igen! Og hun havde det godt smiley

At jeg så både var blevet klippet og bristet helt ned til ringmusklen og måtte på operationsbordet senere den aften for at blive syet - ja, det tror jeg hurtigt jeg kan glemme, når jeg kigger ned på min dejlige datter smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Min fødsel!
Kommentér på:
Min fødsel!

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce