Min fødselsberetning(Lang) {{forumTopicSubject}}

Det hele starter lørdag D. 9/01. har i løbet af dagen on/off veer ikke med den store regelmæssighed, og ind imellem også nogle timers pauser, efterhånden som aften skrider fremad begynder de at komme i mindre interval, og begynder at gøre ondt så jeg bliver ukoncenteret. omkring kl 22.30 ringer manden ind på FG, og siger nu er der ca. 5 min imellem, og jeg har ret ondt. De beder os om at komme derind stille og rolig.

Vi får pakket de sidste ting, og jeg får slæbt mig ud i bilen, vi ankommer på Hillerød sygehus omkring kl 23, hvor vi sidder og venter en halv times tid på blive undersøgt. Jeg er kun en 1cm åben, og livmoderhalsen er helt udslettet, men pga meget stærke smerter vælger de at beholde mig, og give mig et skud morfin så jeg kan slappe af imellem veerne. kl.00.00 Veerne er nu uregelmæssige, og kommer i alt mellem 2 min, og op til 10 min.

kl.12.30 er nu endelig 4 cm åben, og er nu i aktiv fødsel med regelmæssige veer.

kl.13.00 Jeg takker ja tak til epiduralblokade, men går i panik da de prøver at lægge den, så det ender med at de tvinger mig, og er 3 mennesker om at holde mig, mens lægen lægger den. men da den endelig bliver lagt, og bedøvelsen virker så var det som at være i himlen, sikke dog en vidunderlig opfindelse.

kl. 13.57 tager de vandet på mig som er helt klart, men hold da op hvor var der meget, og sikke en sjov fornemmelse at mærke maven falde sammen.

14.43 mit blodtryk begynder at falde meget, og jeg får svært ved at holde mig vågen, de giver mig noget medicin så blodtrykket igen stiger, men jeg er stadig en smule diffus og små slumre lidt.

15:04 vedrop bliver nu lagt da mine veer er aftagende med stor uregelmæssighed

De bliver løbende nødt til at sætte elektrode på lille pigens hovede for at kunne måle hende ordentlig, da hendes hjertelyd dykkede meget da mit blodtryk sank, desværre er disse elektroder ikke særlig gode venner med mig, og de når at skifte den ca. hver halve/hele time.

kl.17.15 ca. begynder nu efterhånden at få pressetrang, dybt fusterende da JM, fortæller mig at jeg desværre kun er 6 cm åben, og må derfor under ingen omstændigheder presse med. puha så er der dælme langt op til 10 cm

kl.18:30 er nu 9 cm åben.

kl.19.00 ca. pressetrangen bliver efterhånden stærkere og stærkere, og har svære ved ikke at presse med. (snyder lidt og små presser lidt, ihh sikke dog en skøn fornemmelse)

kl.19:30 ca. JM giver mig nu lov til at presse med for at se om lille pigen måske ville glide længere ned, desværre følger den lille ikke med, så skal holde op med at presse igen. ( ikke at jeg gjorde det, for trangen og lysten til at presse overmandede mig )

20:45 ca. er nu 10 cm åben, og har været det i 1½ time ca, og hovedet vil stadig ikke glide længere ned. De tilkalder nu en læge som kommer og undersøger mig. Hun forslår vi starter med sugekop, og hvis det ikke virker så må vi tage kejsersnit.

Jeg er på nuværende tidspunkt enormt træt, og ænser ikke rigtig hvad der forgår omkring mig.

Nu er der efterhånden en del mennesker inde på stuen, og for en god ordensskyld skal vi lige huske at nævne at jeg havde scoret Hillerød's mindste fødestue som de aldrig brugte.

børnelæge mm. bliver tilkaldt da de skal være tilstede når barnet bliver taget med sugekop.

Inden sugekoppen bliver lagt, for jeg lagt en pondus blokade, og av for helvede hvor gør den nuller naller

De er bange for at lillepigen ligger som stjernekigger da hun ikke kommer ordentlig ned i bækkenet, og ikke rotere sig, dog viste det sig bare at hun sad lidt ekstra godt fast deroppe.

kl. 21.45 bliver sugekoppen lagt, og der bliver ellers presset på fuldskrue mens lægen kæmper en brav kamp for at hjælpe lillepigen til verden, men efter 1½ træk ryger sugekoppen af, og kiwikop må nu lægges på hende. Igen presser vi til på fuldskrue, mens lægen hiver og pludselig bang en smerte.. min røv, jeg skreg af mine lungers fulde kraft AV MIN RØV. de råber til mig at jeg bare skal blive ved med at presse, og smerten snart vil være væk, det eneste jeg fokusere på er den rådne smerte, og den vil forsvinde så snart lille pigen er oppe på maven.

kl.21.47 Endelig kom Melissa op på maven af mig, og hun duftede så skønt var enormt overrasket over den søde, varme dejlige duft hun havde.

Men men men, den lede smerte i måsen var stadig ikke forsvundet, så blev enorm skuffet, der gik en del læger/JM rundt og kiggede mig imellem benene, uden rigtig at sige så meget andet end at jeg skulle syes, men at de lige skulle give mig noget ekstra bedøvelse.

Da de havde lagt den ekstra bedøvelse, prøvede de så at sy mig, men jeg synes det gjorde virkelig ondt, og ingen ville fortælle mig hvor meget jeg skulle syes, og hvorhenne.

Men istedet blev lægen enig med sig selv om at pga. jeg var så træt, og havde så mange smerter ville de køre mig på operationsbordet, og sy mig i fuldnarkose.

kl.02.00 ca. bliver jeg kørt ned på operationsgangen, og får først her afvide af jeg har sprunget ringmusklen, og de skal sy mig fra mellemkødet, og derop til.

Synes selv det var en grim fødsel, men efterhånden som dagene går acceptere jeg den mere og mere, da jeg jo trods alt fik min lille pige ud af det, og jeg fødte hende selv på trods af smerterne og besværet.