Jeg er bange... {{forumTopicSubject}}

Nu hvor jeg endelig er begyndt at kunne se en ende på denne her graviditet, som desværre ikke har været nem, er jeg virkelig begyndt at frygte hvad der kommer til at ske når jeg har født.
Altså, det er egentligt ikke selve fødslen jeg frygter lige nu, men mere min egen reaktion når jeg langt om længe kan holde min pige i mine arme.

Folk snakker hele tiden om denne her store forelskelse de oplevede da de holdt deres baby for første gang, men hvad nu hvis jeg ikke får det på den måde?
Hvad nu hvis jeg faktisk bare synes at hun er lidt ulækker som hun ligger der smurt ind i blod osv?

Ved ikke om det er normalt at tænke sådan, men de tanker (og mange andre) begynder virkelig at fylde mere og mere i mit hoved.

Andre der har oplevet noget lignende?

Se svar (25) >>

Andre forumemner med "Jeg er bange"

Jeg er bange :'/
Som de fleste af jer ved er Kæresten og jeg "gået i gang" med at lave en lillebror/søster til Oliver. Mit problem er bare at jeg er så bange for fødslen, ikke for smerterne eller noget. Jeg er gansk...

Skrevet af: Linda - Mor til dejlige Oliver og smukke Victori . - 9. jul 2010

Jeg er så bange!:(
Hej søde bg'er! :-) Jeg er 32+4 idag, og jeg er så bange for min fødsel. Hvad gør/gjorde i, for at berolige jer selv? Jeg farer rundt, hele tiden, jeg kan ikke sove om natten, osv osv.. Ved snart ...

Skrevet af: Mor til Silas *18-7-12* . - 16. maj 2012

Jeg er bange for....
Min ex skal tage mine små piger med til Vestjylland :( Det kræver vist lidt forklaring.... Min kæreste og jeg er lige gået fra hinanden. Han har en svær depression og kan ikke overskue noget som he...

Skrevet af: marie (prinsesse mor x 2) J - 7. mar 2012

Se alle forumemner med "Jeg er bange"

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar

Kommentarer på: Jeg er bange...

Maria* Mor til Tobias<3 + blyp Tilmeldt:
jan 2009
Følger: 7 Følgere: 6 Babyer: 2 Emner: 48 Svar: 486

#2 12. nov 2012 Det er ikke ''jordens undergang'' hvis du ikke har de følelser, du er ikke en dårlig mor eller person pga det, der er nogen som ikke har dem med det samme men de får dem Så bare rolig
Mira 15/04-10 <3 * Tilmeldt:
jul 2008
Følger: 9 Følgere: 8 Emner: 41 Svar: 1.163

#3 12. nov 2012 Det er da ikke sikkert Tania.
Nu er det jo ikke ens for alle at blive forældre. Sådan havde jeg det ikke.

Men bare rolig det skal nok komme.. Min datter havde kolik og jeg havde ikke de stærke følelser for hende før hun stoppede med at skrige 6 timer hver aften.
Mor til Emma N Tilmeldt:
mar 2008
Følger: 9 Følgere: 8 Emner: 323 Svar: 2.341

#4 12. nov 2012 Jeg havde en hård fødsel og jeg havde næsten ikk nogen følser for Emma de første 3 uger ..

Det kom faktisk først da vi kom hjem fra sygehuset for der skulle jeg selv til passe hende og være ale e med hende men kort efter et par dage ca så kunne jeg ikk få mine øjne fra hende og lod hende sove på min mave og havde svært ved andre skulle holde hende selv hendes far he så det skal nok komme
Pnille ! Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 27 Følgere: 31 Babyer: 1 Emner: 144 Svar: 2.878

#5 12. nov 2012 Jeg oplevede det ikke , Emma var sød og kær og jeg var glad for hende , bestemt . Men var ikke forelsket !

Det kom og jeg bliver stadig mere og mere vild med det lille væsen
Mor til Emma N Tilmeldt:
mar 2008
Følger: 9 Følgere: 8 Emner: 323 Svar: 2.341

#6 12. nov 2012 Havde næsten ikk tror faktisk ikk jeg havde noge. Magtede he de ikk og det var min mor det passede hende
Michelle" Lukas og lillebror Jonas. Tilmeldt:
dec 2008
Følger: 6 Følgere: 5 Emner: 99 Svar: 812

#7 12. nov 2012 Bare rolig det er meget normalt, og det skal nok komme... (det kan man ikke bruge til ret meget, vel??) men lad vær med at spekuler så meget på det. det skal nok komme..

jeg kan huske da vi fik Lukas, vi kendte ikke kønnet og jeg håbede virkelig rigtig meget det blev en lille prinsesse, så jeg oplevede et kort øjebliks skuffelse, jeg har stadig lidt dårlig samvittighed over det, for jeg elsker jo drengen over alt på jorden...
~¤~Danja - nu som nybagt mor~¤ ~ Tilmeldt:
maj 2012
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 29 Svar: 65

#9 12. nov 2012 Ved godt at det kan lyde forkert, men hold op hvor er jeg glad for at høre at der er nogen der ikke blev forelsket i baby lige med det samme! Og endnu dejligere er det selvfølgelig at høre at i alligevel har det godt med jeres børn i dag.

Bare lige et nysgerrigt spørgsmål.
Jer der ikke oplevede den store forelskelse med det samme, hvilke følelser havde i for baby da den stadig var i jeres mave?
Mor til Emma N Tilmeldt:
mar 2008
Følger: 9 Følgere: 8 Emner: 323 Svar: 2.341

#10 12. nov 2012 For min var det lykken elskede og være gravid vise maven osv men havde jeg ikk haft den fødsels jeg havde så ar det osse gået den anden vej helt sikkert..

Jeg ville rigtig gerne have en mere tør ikk me. N følelsen af være gravid kan jeg tit savne
ACS - mor til Vito - 12. juli 2011 ! Tilmeldt:
nov 2010
Følger: 9 Følgere: 9 Babyer: 1 Emner: 200 Svar: 5.276

#11 12. nov 2012 jeg elskede slet ikke Vito i starten.

han var MIN og ingen skulle tage ham fra mig, og jeg ville fra start af gøre alt for ham. Men den der kærlighed kom stille og roligt snigende, og vokser stadig dag for dag.
Pnille ! Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 27 Følgere: 31 Babyer: 1 Emner: 144 Svar: 2.878

#12 12. nov 2012 Lige præcis!
ACS - mor til Vito - 12. juli 2011 ! Tilmeldt:
nov 2010
Følger: 9 Følgere: 9 Babyer: 1 Emner: 200 Svar: 5.276

#13 12. nov 2012 jeg elskede ham heller ikke i maven, det var samme følelse. Sådan en slags besiddertrang, eller ejerfornemmelse.

Jeg har kunne se det samme hos hans far. Det er helt klart først for nylig at han elsker ham. Hidtil har det mere været sådan en slags primal ting om at han var HANS.
Camilla | Moniques moar <3 Tilmeldt:
okt 2012
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 89 Svar: 1.199

#14 12. nov 2012 Jeg havde sagt at jeg ikke ville have hende op før hun var tørt godt af hvis hun var klam.
Hun var heldigvis slet ikke klam men bare super lækker og dejlig.
Pernille G.P *MOR* < Tilmeldt:
okt 2008
Følger: 7 Følgere: 6 Emner: 37 Svar: 3.625

#15 12. nov 2012 Jeg havde heller ikke de store følelser fremme da jeg fødte Clara, de er kommet efterhånden og vokser stadig dag for dag. Men lige da hun kom ud var min eneste tanke om det nu VAR en pige, og hvor stor var.

Fik heller ikke den der store tudetur som "man" også skal igennem.

Kærligheden er kommet til efterhånden som jeg har lært hende at kende. Til at starte med var hun bare min unge, nu er hun min datter.
ACS - mor til Vito - 12. juli 2011 ! Tilmeldt:
nov 2010
Følger: 9 Følgere: 9 Babyer: 1 Emner: 200 Svar: 5.276

#16 12. nov 2012 Jeg fik heller ikke tudetur. Holdt ham bare. Bekymrede mig hverken om kønnet eller hvor mange tæer han havde. Vi var bare ham og mig, og ingen andre i hele universet. Det var en skøn følelse.

og han var fedtet ind i blod og rigtig meget fosterfedt og sked hele vejen op af mig, og jeg syntes bare han var smuk og lille.
Jeannie H, mor til Papaya Athena <3 . Tilmeldt:
jun 2008
Følger: 34 Følgere: 36 Babyer: 1 Emner: 284 Svar: 4.428

#17 12. nov 2012 Tænk ikke over hvis du ikke oplever den der store forelskelse. Det er meget normalt og det er måske også glorifiseret til en højde jeg ikke helt ved om stemmer overens med realiteten. Det er jo også tabu at skulle være ærlig og modsige det.

Da hun lå i maven følte jeg at jeg fik et forhold til hende på en måde fordi jeg altid gik med hende, men da hun kom ud havde jeg jo aldrig set hende før. Det var en fremmed baby.

Jeg regnede måske også med for meget. Jeg regnede med at når hun kom ud så ville der jo både være englesang og en lys/solstråle der bare skinnede ned fra himlen med guldstøv og det hele. Og at jeg ville blive overvældet af den her vilde følelse og bare ville svæve op og forandre mig til en helt anden person..

i stedet vågnede jeg op til opvågning i et mørkt kælderrum med en tom mave.. den eneste himmelske beam-solstråle var en skrivebordslampe jeg sløret kunne ane 7-8 meter væk. Og det tætteste på englesang var ikke lige just hvordan jeg havde regnet med det ville lyde.. det var smertelyde fra mig selv når de kom og skubbede ned på min arrede mave for at mærke om livmoderen trak sig sammen.

det eneste jeg tænkte på var om det nu også VAR blevet en pige og om hun levede.. fik ikke noget at vide før jeg så hende for første gang da hun så var 3 timer gammel. Blev kørt fra opvågning og jeg ventede spændt på at komme op til lysshow fra himmelen og englekor når jeg så hende og ville få den vilde lykkefølelse..
Og endelig stoppede sengen på gangen der midt om natten hvor hendes far stod med en dyne. Han vippede dynen ned så jeg kunne se hende, og det eneste jeg kan huske at jeg sagde var bare "okay.. jeg vil gerne køres ind nu" mens jeg så lidt sløret lå og tænkte: "Hun er godt nok rød.. gad vide om hun bliver ved med at have sådan en underlig opstoppernæse.. det håber jeg da ikke"

men lykkefølelsen lod vente på sig og kom løbende, og viste sig i de der "moments". Hun fik jo også voldsom kolik hvor jeg aldrig fik søvn og jeg slet ikke kunne holde sammen og hendes far skred fordi han ikke kunne holde ud at høre på det konstante skrigeri hele døgnets timer.

men hvis du ikke får den så vent.. det skal nok komme
ACS - mor til Vito - 12. juli 2011 ! Tilmeldt:
nov 2010
Følger: 9 Følgere: 9 Babyer: 1 Emner: 200 Svar: 5.276

#19 13. nov 2012 Line,
sjovt det med smilet. Det glemte jeg helt.

først gang min søn smilede til mig, var jeg bare solgt! Der tænkte jeg "nu elsker jeg dig!"..

og jeg havde det egentlig lidt dårligt, over at han skulle gøre noget. Men jeg følte måske som dig, at der intet respons var. Jeg omtaler altid nyfødte som en klump kød, for det er de jo. Vidunderlige, smukke, fantastiske og alt det der, men også bare en superafhængig klump kød, eller slags parasit som bare lever af en!

Jeg troede jeg ville få min krop igen ved at føde, men det blev bare endnu mindre min
Anja - Mor til Ida og Kristian Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 7 Følgere: 5 Babyer: 2 Emner: 126 Svar: 482

#21 13. nov 2012 Min veninde fødte 2 drenge for snart 4 år siden...og hun kunne snildt være taget hjem uden dem.....i dag vil hun ikke undvære dem for noget.

Du er helt normal......og jeg var sgu også bange op til fødslen.
ACS - mor til Vito - 12. juli 2011 ! Tilmeldt:
nov 2010
Følger: 9 Følgere: 9 Babyer: 1 Emner: 200 Svar: 5.276

#23 13. nov 2012 Vi er da også forelskede i vores børn, det kom bare ikke ved fødslen.

Små babyer er jo hjerteskærende kedelige at være sammen med! Så tager det naturligvis lidt tid, før den slags følelser kommer frem..
ACS - mor til Vito - 12. juli 2011 ! Tilmeldt:
nov 2010
Følger: 9 Følgere: 9 Babyer: 1 Emner: 200 Svar: 5.276

#26 13. nov 2012 nyfødte kan jo ingenting overhovedet? De er hamrende kedelige. Jeg elsker min søn højt, men jeg nyder hver dag han bliver større og kan mere.
ACS - mor til Vito - 12. juli 2011 ! Tilmeldt:
nov 2010
Følger: 9 Følgere: 9 Babyer: 1 Emner: 200 Svar: 5.276

#28 13. nov 2012 jeg har aldrig sagt at jeg ikke elsker dem, og at de ikke er dejlige. hvor læser du det? Jeg skriver nøjagtig det modsatte!
Mor til Dexter - 01.07.10 Tilmeldt:
jan 2012
Følger: 7 Følgere: 6 Emner: 7 Svar: 938

#30 13. nov 2012 Jeg var forelsket, og mega overvældet over den store begivenhed som fødslen var. Ja, jeg var pisse høj på lykke! Det var vildt.

Men jeg må give ACS ret.. Jeg elsker også at have en stor dreng på næsten 2,5 der kan en helvedes masse ting selv! Og snakker, fortæller, har sin egen humor, viser ting fra hans perspektiv. Jo, han er fanme sjov.
Nyfødte.. Not so much. De er fantastiske, ja! Men de KAN altså godt være lidt kedelige. Og det er da helt okay.
Pernille G.P *MOR* < Tilmeldt:
okt 2008
Følger: 7 Følgere: 6 Emner: 37 Svar: 3.625

#34 13. nov 2012 Åååh ACS hvor er jeg dog enig med dig!
Camilla | Moniques moar <3 Tilmeldt:
okt 2012
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 89 Svar: 1.199

#35 14. nov 2012 Sjovt som man kan have forskellige meninger om det..
Jeg ELSKEDE at være babymor, elskede den "lille kedelige superafhængige kødklump ;)" og synes det var det fedeste i verden at have den her lille baby! Så voksede hun og begyndte at pludre, trille, møve, kravle, rejse sig op af ting og til sidst gå og tale - Dét var det mærkelige for mig, jeg kan slet ikke forholde mig til at jeg ikke har min baby der er afhængig af mig - men en stor pige der kan en masse selv..

Jeg EEELSKER min datter og har gjort det fra graviditeten..
At snakke om forelskelse og børn i samme sætning kan jeg ikke, jeg ELSKER min datter men jeg er bestemt ikke forelsket i hende..
For mig er forelskelse noget man bliver i kærester osv..
Natasja med Silje Tilmeldt:
dec 2011
Følger: 1 Følgere: 8 Babyer: 1 Emner: 135 Svar: 484

#36 14. nov 2012 Har hele tiden troet at jeg havde den forelskelse men efter at ha' læst alle der har kommenteret her så kan jeg nikke genkendende til det jeg var super lykkelig og glad da jeg fik hende op på maven og stolt over at vise hende frem og alle skulle se hvad jeg havde været med til at lave men de første par dage hvor jeg og min mand kiggede på hende var min mand dybt forelsket og sagde hele tiden hvor dejlig og skøn og lækker og smuk hun var men jeg smilede bare, havde ikke den samme føelse men mere føelsen af at nu var jeg mor og den opgave skulle jeg klare godt, så folk ville klappe mig på skulderen og sige at jeg var en god mor, men så på 3. dagen sad jeg pludselig og kiggede på hende og kunne se alle de ting min mand havde nævnt, hun var jo bare så fantastisk lækker, smuk, skøn og dejlig og så begyndte jeg at tude over at jeg ikke havde haft den føelse fra første sekund ligesom min mand.. Men den bliver større og større.. Og en aften da hun var knap 14 dage skulle jeg ned og aflevere film i blockbuster og jeg var tudefærdig fra jeg bakkede ud af indkørelsen og tudbrølede hele vejen derned og hjem igen og rev hende ud af hænderne på min mand da jeg kom hjem for jeg savnede hende så meget og følte mig som verdens dårligste mor der var kørt 4 km væk fra hende i 20 min.. Så jo det skal nok komme og prøv ikke at ha' dårlig samvittighed.. Og ja det hele bliver nemmere nå de smiler tilbage..
Sandra * Mor til Smilla & Sicilja * Tilmeldt:
aug 2009
Følger: 5 Følgere: 4 Babyer: 2 Emner: 33 Svar: 892

#37 17. nov 2012 For mig var det en fantastisk oplevelse da Smilla endelig blev lagt på min mave, det havde jeg jo set frem til i så lang tid! Men det der sus og den der kæmpe lykkefølelse af øjeblikkelig kærlighed, den var der bare ikke. De første 3-4 uger havde jeg ikke de store følelser for hende, jo hun var da sød og dejlig og MIN som ingen skulle tage fra mig, men jeg tror ikke at jeg som sådan elskede hende.
Og så kom smilet, som Line siger Så ændrede alt sig og fra det øjeblik elskede jeg hende højere end alt. Det lyder egoistisk, men sådan havde jeg det nu engang.
Nu elsker jeg hende bare mere og mere for hver dag der går

Gå til toppen

Kommentér på:
Jeg er bange...

Ny
{{recommendation.headline}} Byd velkommen Bruger: {{recommendation.userName}} Kr. {{recommendation.price | thousandNumberSeperatorFilter}} Byd!

Andre tjenester

Tjekbil: Indtast nummerplade og se bilens historik, synsrapporter og restgæld
Findmåltidskasse: Sammenlign leverandører af måltidskasser i dit område
Bilhandel: Indryk gratis salgsannonce og bliv vist på en lang række af Danmarks største sites

Ny
{{recommendation.headline}} Byd velkommen Bruger: {{recommendation.userName}} Kr. {{recommendation.price | thousandNumberSeperatorFilter}} Byd!

{{ group.groupName }}

Jeg er bange... {{forumTopicSubject}}