Min mor, livet er uretfærdigt! {{forumTopicSubject}}

Hejsa herinde.

Jeg vil gerne sige tak til alle jer er har spurgt vedr. mor og operationen i mandags.

Til jer der ikke lige ved hvad det er, kort beskrevet.
Mor havde fået konstateret en stor knude i bugspytkirtlen, men de kunne se på scannings billederne at den ikke havde spredt sig!
Hun skulle opereres i mandags, en operation på 8 timer ca.

Vi køre til Århus mandag morgen. Mor var blevet kørt ned kl. 07:45.
Ventetiden var uendelig lang, men ikke længere end når hun kom op igen var alt bedere....
Vi var lige en tur i Ikea, også spiste vi frokost sammen med far.
Kl. 13:50 ringer telefonen lige pludselig, det er overlægen Peter som skulle operere! Vi alle bliver meget stive af skræk da det jo er før tid....
Far kommer helt stiv tilbage i hovedet,helt hvid i hovedet og helt uden liv i ansigtet!
Peter fortæller at de kommer ind og får lavet det dræn de skulle i galdeblæren og tolvfingertarmen, så det skulle gerne være iorden, så hun kunne spise igen.
Men! Kræften havde spredt sig ned i tyktarmen, og der var små gryn rundt om tyktarmen, altså små kræft korn som han kaldte det!

MIT LIV VAR SLUT, jeg kan slet ikke beskrive det....
Vi skulle mødes oppe på intensiv opvågningen kl. 15, altså næsten en time skulle vi vente, den væreste time jeg nogensinde har prøvet.
Vi kommer så ind allerede lidt over halv tre, far går ind først og får snakket med mor, for far kunne ikke gå ind til mor før Peter var der da han IKKE kunne fortælle det....
Peter fortæller så bagefter jens og mig at mor tog det rigtig flot, og hun kæmper og et eller andet sted vidste hun det selv, og det er jeg også sikker på hun gjorde.

Men, jeg måtte have tal på det her, og mor har 2-4 år igen, hvis vi er heldige 4-6 hvis de 8 gange kemo hjælper meget godt!
Så nu står vi her at jeg SKAL KÆMPE, jeg vil have scannings billeder til Kina og chicago, også hvis de kan gøre noget nogle af stederne, så laver jeg en hjemmeside som støtte side!
Hvor jeg så vil håbe vi kan få lidt støtte til mor operationer osv i udlandet, da det er meget dyrt.

Men ja endnu engang tak til jer alle, jeg står i det væreste hul i mit liv, og græder hele tiden og kan slet ikke kappere noget som helst!
Tak fordi i gad at læse dette...