glæden ved og skulle fortælle det {{forumTopicSubject}}

Ja nu har vi endelig været til Nf scanning som så rigtig Fint ud, så nu skal nyheden jo så fortælles til alle dem vi kender som familie, venner, kollegaer, chefer osv, Men for mit vedkommende er stemningen der bare slet ikke til og fortælle nogen om det.

Jeg ved ikke hvorfor glæden ikke er der til og fortælle det, for vi har ikke nogen grund til ikke og være glade og stolte af det. Manden har indtil videre måtte fortælle alle i familien om det, både hans og min, for jeg har intet haft lyst til og sige, og har slet ikke haft svært ved og holde det skjult selvom vi har vidst det siden nytårsaften.

Jeg ved alle i familien har gået og ventet på det skulle ske da vores søn blev 3år i december. Så det er jo absolute ikke for tidlig med en mere, så ikke noget der.
Jeg havde dog en arbejdsgiver sidst som ikke tog så godt imod det, kan det være den frygt som sidder i mig endnu og gør at jeg ikke har lyst til og sige noget til nogen?

Idag har det taget helt overhånd, og bare tanken om og skulle fortælle det til min nuværende chef og kollegaer får mig til og tude, af frygt for hvordan de vil reagere.
Egentlig syntes jeg det er noget pjat da jeg arbejder med børn i dagplejealder, og vi lever jo af der kommer børn til?

Jeg er i tvivl om det er det eneste som spiller ind, eller hvad sker der med mine hormoner?
Og skulle jeg mon vente lidt endnu med og fortælle det til jeg føler mig mere klar? Jeg har termin 1. September så synes jo snart de bør vide det så de kan finde min afløser.

Vi skal have personalemøde midt i marts, skal jeg sige det der, eller skal jeg tage det med chefen alene først?

Da jeg var til Nf scanning i fredags skulle jeg snakke med en læge derinde også da mit blodtryk er for højt, og jeg er kommet på nogle piller for det samt blodprøver for tjek af nyre og væske i kroppen. Lægen derinde var klar til og sygemelde mig fra dags dato, hvilket jeg dog ikke var helt enig i da jeg ikke ville kunne gå hjemme og intet måtte lave. Så ville jeg hellere hygge mig med børnene og passe lidt på mig selv.
Det er måske også en frygt jeg har, for jeg er ikke syg Men bare gravid i mine øjne:(

hvis i har nogle ideer til hvad der kan hjælpe mig til og få det sagt til chefen og andre med glæde i og skulle fortælle det, så vil jeg gerne høre hvordan i fik det fortalt til kollegaer og chefen. Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal få det sagt, og netop dem kan jeg ikke så godt bede manden om og sige det til.

undskyld det blev lidt langt, håber i kan tygge jer igennem.